Initiativ 5: Haderslev Kommune skal gå foran

Målet er at øge indsatsen for affaldssortering i de kommunale virksomheder og institutioner, således mængden af affald til genanvendelse øges. Derudover skabes der gode vaner som ansatte og skolebørn kan omsætte i hverdagen og i hjemmene.

Baggrund

Det er vigtigt, at alle er med til at forbedre affaldssorteringen og -genanvendelsen. Med sine mange skoler, børnehaver, plejehjem, kulturfaciliteter med videre er Haderslev Kommune en af de virksomheder i kommunen, som generer mest affald. Derfor vil Haderslev Kommune vejlede de kommunale virksomheder i at sortere deres affald på samme vis som hjemme hos borgerne. Således vil Haderslev Kommune gå foran som et godt eksempel og sørge for, at affaldssortering både bliver en vane på arbejdspladsen, såvel som i skolen, i børnehaven og derhjemme. 

Tiltag

  • Kortlægning af kommunale institutioner og virksomheder samt deres funktion, og hvilke affaldsordninger de allerede har
  • Udarbejdelse af en udrulningsplan, hvor der i faser tilbydes vejledning til de forskellige typer virksomheder
  • Udvikle informationskampagner og -materiale målrettet til de forskellige typer af kommunale institutioner og virksomheder
  • Løbende dialog med institutioner og virksomheder for at følge udviklingen af affaldshåndteringen og føre tilsyn efter behov