Initiativ 4: Henteordning for asbest

Målet er at gøre det lettere for borgere og virksomheder at bortskaffe asbestaffald korrekt og sikkert.

Baggrund

Den nuværende ordning for asbest kræver, at borgere og virksomheder kører til Damifo A/S for at aflevere asbest. Åbningstiderne her er ikke optimale, men ved at oprette en henteordning, skal borgere og virksomheder blot bestille afhentning af asbestaffaldet for at komme af med det. Henteordningen kan forebygge, at det farlige asbestaffald ender steder, hvor det ikke hører hjemme, og dermed skaber forurening. Samtidigt skal henteordningen øge serviceniveauet for borgere og virksomheder i kommunen.

Tiltag

  • Indsamle erfaringer og data fra andre kommuner, som har eller afprøver denne form for henteordning
  • Udarbejde informationsmateriale til både borgere og virksomheder
  • Udrulle henteordningen på fuld skala
  • Evaluere på ordningen efter et år med mængder og tilfredshedsundersøgelse, og anvende erfaringerne til at optimere ordningen